Esvagt A/S

Dynamic Positioning Officer (DPO)

OM AT ARBEJDE PÅ DP-SKIBE SOM 1. STYRMAND HOS ESVAGT

Ved ESVAGT ansættes du som 1. styrmand på et GRP1, MPSV eller SOV skib. Der ansættes ikke direkte som overstyrmand eller skibsfører.

Arbejdet som 1. styrmand er meget selvstændigt. Som udgangspunkt gås der 3 skiftet vagt, hvor 1. styrmanden har nattevagten. Arbejdsopgaverne vil variere, men ét af ansvarsområderne er at sikre, at brand- og sikkerhedsudstyr ombord er vedligeholdt og fornyet efter anvisningerne, samtidig med at der er bestilt tilstrækkelig forsyning hertil. Derudover har 1. styrmanden ansvaret for tilsyn med skibets navigationsudstyr samt ruteplanlægning forud for sejlads.

Dit ambitionsniveau, din personlige indsats samt kvaliteten af dit arbejde er afgørende for, hvornår du forfremmes til højere rang eller anden skibsgruppe ift. de åbne positioner, der er i rederiet.

DER ER KRAV TIL FØLGENDE:

  • Skibsførerbevis
  • DP unlimited
  • Gyldigt sundhedsbevis for søfarende samt pas
  • GMDSS (GOC) certifikat
  • Sygdomsbehandler – Medical A
  • Basic Safety, brandbekæmpelse for skibsofficerer samt brandbekæmpelse i skibe
  • Evner til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • Gode IT-færdigheder
  • Ren drugtest (Nul-tolerance ift. euforiserende stoffer og alkohol ombord)
  • Du skal kunne fremvise en straffeattest, som ikke er mere end 3 måneder gammel

VI FORVENTER DERUDOVER, AT DU:

  • Kan kommunikere klart og tydeligt til resten af besætningen
  • Kan kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Kan uddelegere ansvar samt følge op på opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt men også være en dygtig holdspiller, der kan se og benytte sig af kollegers styrker i enhver situation
  • Har lyst til at lære nyt og udvikle dig og dine kolleger hver eneste dag
  • Har mulighed for at sejle 4 ugers udmønstringer (2 mand deler en stilling)

FØLGENDE KAN OGSÅ HAVE RELEVANS:

  • Anchor Handling erfaring
  • Erfaring med SOV, MPSV eller Multi-Role skibe

VI TILBYDER:

  • En arbejdsplads med gode engagerede kolleger og en flad organisationsstruktur
  • Personlig og faglig udvikling
  • Oplæring i henhold til ESVAGTs uddannelsesbog
  • 4 ugers udmønstring efterfulgt af 4 ugers fri
  • Motionsudstyr, internet og eget kammer

ANSØGNING:

Hvis dette kunne være jobbet for dig, modtager vi gerne din ansøgning via linket til højre. Vi har løbende ledige stillinger, og samtaler afholdes derfor løbende.
Vi modtager ikke ansøgninger via mail.

Hvis du bliver udvalgt til samtale, vil du blive bedt om at udfylde en online personprofilanalyse.

KORT OM ESVAGT:

ESVAGT leverer sikkerhed og support til søs. Vores vigtigste opgaver er rednings- og oliespildsberedskab i og omkring olie/gas felterne samt services for offshore vindmølleparker.

ESVAGTs specialiserede skibe og mandskab er en afgørende del af sikkerheden til søs.

Medarbejderne har sat deres egne ord på ESVAGTs DNA. Det er blevet til ‘ESVAGT Standard’.

‘ESVAGT Standard’ beskriver hvad der får kunderne til at vælge ESVAGT samt hvad der karakteriserer medarbejdere, der bærer ESVAGTs logo på deres arbejdstøj. Det er kerneværdier, som alle sætter en ære i at efterleve – og som gør ESVAGT unik.

Vores kunder tager ’ESVAGT Standard’ for givet – men det gør vi ikke.

ESVAGT STANDARD:

Sikkerhed

Gør det altid sikkert – ellers stop!

Kvalitet

Høj kvalitet – hver gang

Miljø

Vi tager os af i dag – og gør i morgen bedre

Håndværkskab og dedikation

Vores styrke er engagerede søfolk med solid håndværksmæssig kunne – et skib er ikke bedre end dets besætning

Konstant forbedring og fornyelse

Vi er konstant konstruktivt kritiske – der er altid noget, vi kan gøre bedre

Kunden i fokus og fleksibilitet

Vi leverer altid, hvad kunden forventer – og gerne mere til

 

Du kan læse mere om ESVAGT på www.esvagt.com

 

Del på:

Region:

  • Intet fast arbejdssted

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Varierende arbejdstider

Tiltrædelse:

Efter aftale

Arbejdssted:

Offshore

Yderligere oplysninger fås hos:

Christina Hald-Andersen

Telefon: +45 78 730 774

Hjemmeside:

http://www.esvagt.com

Kontoradresse: