ESVAGT A/S

Ubefaren Skibsassistent

Drømmer du om at gøre karriere til søs i en spændende uddannelsesstilling? Så kan du søge til ubefaren skibsassistent i ESVAGT.

I ESVAGT elsker vi at være med til at udvikle fremtidens søfarende. Derfor vil der i jobbet som ubefaren skibsassistent være fokus på målrettet træning og uddannelse af den enkelte, så du står rustet bedst muligt til en efterfølgende karriere som befaren skibsassistent eller navigatør.

På alle ESVAGT’s skibe er der faste besætninger med faglig stolthed og et godt kammeratskab ombord, ligesom du kan se frem til grundig oplæring og støtte undervejs for at sikre din udvikling.

Din hverdag som ubefaren skibsassistent vil variere meget. Der vil være vedligeholdelsesarbejde i form af rengøring og malerarbejde, men du skal også tage aktivt del i de mange øvelser, der er hver uge – blandt andet brandbekæmpelse, førstehjælp og FRB-sejlads.

VI SER GERNE, AT DU HAR:

  • Gennemført/gyldig grundlæggende maritime uddannelse som ubefaren skibsassistent.
  • Gyldigt sundhedsbevis og pas – og gerne en søfartsbog.
  • Designated Security Duties VI/6-4.
  • Lyst til at gøre en forskel igennem dit arbejde med brand, redning og førstehjælp til søs hos ESVAGT.
  • Kan kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

VI TILBYDER TILGENGÆLD:

  • Praktikaftale om minimum 12 måneders effektiv sejltid til enten befaren skibsassistent eller kystskipper.
  • Et afvekslende og inspirerende job med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Struktureret oplæring i henhold til ESVAGT’s egen uddannelsesbog og praktik-uddannelsesbogen fra skolen.
  • Mulighed for at prøve kræfter med både maskine, bro og dæk, inden der skal vælges uddannelsesretning.

VÆRD AT VIDE:

I ESVAGT kommer du til at indgå i en konstellation med fire ugers udmønstring efterfulgt af fire ugers fri – naturligvis med hyre både ude og hjemme. Du vil videre blive en del af en fast besætning.

På langt de fleste skibe vil der være en kok ombord, som vil sørge for dagens måltider. På de skibe, hvor der endnu ikke er en kok tilknyttet, vil du som ubefaren skibsassistent skulle varetage kabystjeneste i en periode af udmønstringen.  

Ombord vil du få dit eget kammer, mens der er mulighed for at holde formen ved lige i vores motionsrum med frivægte, fitnessracks- og løbebånd. Hvis du i din fritid foretrækker at slappe af, er der PlayStation, TV, brætspil samt internet fra STARLINK om bord.

ANSØGNING:

Lyder ESVAGT og jobbet som ubefaren skibsassistent, som noget for dig? Så vil vi se frem til at modtage din ansøgning.

Vi har løbende ledige stillinger og samtaler afholdes derfor også løbende.  

Hvis du bliver udvalgt til samtale, vil du blive bedt om at udfylde en online personprofilanalyse.  

KORT OM ESVAGT:

ESVAGT leverer sikkerhed og support til søs. Vores vigtigste opgaver er rednings- og oliespildsberedskab i og omkring olie/gas felterne samt services for offshore vindmølleparker.

ESVAGT’s specialiserede skibe og mandskab er en afgørende del af sikkerheden til søs.

Medarbejderne har sat deres egne ord på ESVAGTs DNA. Det er blevet til ‘ESVAGT Standard’.

‘ESVAGT Standard’ beskriver hvad der får kunderne til at vælge ESVAGT samt hvad der karakteriserer medarbejdere, der bærer ESVAGTs logo på deres arbejdstøj. Det er kerneværdier, som alle sætter en ære i at efterleve – og som gør ESVAGT unik.

Vores kunder tager ’ESVAGT Standard’ for givet – men det gør vi ikke.

ESVAGT STANDARD:

Sikkerhed

Gør det altid sikkert – ellers stop!

Kvalitet

Høj kvalitet – hver gang

Miljø

Vi tager os af i dag – og gør i morgen bedre

Håndværkskab og dedikation

Vores styrke er engagerede søfolk med solid håndværksmæssig kunne – et skib er ikke bedre end dets besætning

Konstant forbedring og fornyelse

Vi er konstant konstruktivt kritiske – der er altid noget, vi kan gøre bedre

Kunden i fokus og fleksibilitet

Vi leverer altid, hvad kunden forventer – og gerne mere til

Du kan læse mere om ESVAGT på www.esvagt.com

Del på:

Region:

  • Intet fast arbejdssted

Arbejdssted:

Opfordret

Yderligere oplysninger fås hos:

Christina Hald Andersen

Telefon: +45 78 730 774

Hjemmeside:

http://www.esvagt.com

Kontoradresse: