ESVAGT A/S

Student Assistant - Procurement

ESVAGT søger en Student Assistant til Procurement-afdelingen – Vil du med ombord? 

 

… Sådan! Vi håbede, at du ville tjekke stillingsannoncen ud, for måske er det lige præcis dig, vi mangler.

Vi har nemlig en åben stilling som Student Assistant i vores Procurement-afdeling, hvor du vil få rig mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for indkøb, få en indgående forretningsforståelse samt blive en del af et herligt kontormiljø på Dokvej 4 i Esbjerg. 

 

Men lad os lige give en kort introduktion til, hvem vi er

ESVAGT er et dansk rederi, som siden 1981 har leveret sikkerhed og support til søs. Vi er i alt mere end 1200 medarbejdere, der med vores 43 skibe hver dag sikrer, at havet er et sikkert sted at arbejde. For at skibene og besætningen kan lykkes, har de brug for vores mere end 80 landansatte – og det er her, du kommer ind i billedet. 

 

Vi søger en, der er nysgerrig og proaktiv

Du behøver ikke at have et gennemgående kendskab til den maritime branche, for vi har en masse dygtige kollegaer, der vil sætte dig ind i alt, hvad du har brug for at vide for at lykkes i jobbet. Vi søger i stedet en kollega, som nyder at arbejde med tal, har en passion for strategisk indkøb og er villig til at lære en masse nye ting. Og kan du se dig selv arbejde med nogle af nedenstående opgaver, så er du måske lige den, vi leder efter.

  • Leverandørstyring; herunder identificering og evaluering af leverandører
  • Analysere tilbud på varer og services
  • Bidrage til optimering af interne processer og procedurer
  • Diverse administrative opgaver med fokus på digitalisering

Vi ønsker også, at du skal bidrage til en bæredygtig fremtid. ESVAGT tager hele tiden nye skridt mod en grøn omstilling – og ESG (Environment, Social & Governance) bliver en stadig større del af vores hverdag. Derfor vil dine arbejdsopgaver også indebære samarbejde med leverandører om projekter, der kan fremme den grønne omstilling i ESVAGT.  

 

Men hvem er du?  

Vigtigst for os er, at du har gå-på-mod og er imødekommende, men for at have de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet, vil det være en fordel, at du har et godt overblik, er struktureret og har et ønske om at tillære dig ny viden.  

Derudover skal du også kunne: 

  • Kommunikere på engelsk – både mundtligt og skriftligt
  • Arbejde i Word, Excel og Power Point  
  • Indgå i samarbejde med dine kollegaer, men også kunne varetage selvstændige arbejdsopgaver. 

Uddannelsesmæssigt ser vi gerne, at du læser en Bachelorgrad, en akademiuddannelse eller lignende.

Arbejdstiden vil være 8-15 timer ugentligt på kontoret i Esbjerg.

 

Derfor skal du søge job hos ESVAGT 

Som Student Assistant i ESVAGT bliver du en del af en international virksomhed, hvor mulighederne er mange, og du vil tilegne dig værdifulde erfaringer, som du kan bruge i din fremtidige karriere.  

Men hvorfor skal du søge lige præcis dette job? Det har vi spurgt Head of Procurement – og måske din kommende kollega - Martin Ørbæk Nielsen om:  

Fordi det skal være sjovt at gå på arbejde. Og det er det her! Vi er et godt team, der har brug for en, som kan tage sine kompetencer fra uddannelsen og afprøve i praksis. Og så er strategisk indkøb rigtig spændende i en branche, hvor der er fart på digitaliseringen og den grønne omstilling.

 

ESVAGT ønsker videre at danne ramme om din udvikling og bidrage til at styrke dit faglige og sociale netværk. I Procurement-afdelingen får du mulighed for at sætte dit eget præg på dine arbejdsopgaver i tæt samarbejde med din daglige leder. ESVAGT er bevidste om, at din uddannelse er vigtig for dig, og derfor vil du få mulighed for at skabe en fleksibel hverdag, hvor du selv sammensætter din arbejdsuge, så den passer til din uddannelse og dit privatliv.  

Stillingen som Student Assistant vil blive aflønnet på timebasis. 

 

Kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed med vind i sejlene?   

… så håber vi, at du vil sende din ansøgning og CV afsted i dag via linket til højre. Der vil blive afholdt samtaler løbende. 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan Martin Ørbæk Nielsen kontaktes på +45 20 583 539.  

 

Stig med ombord og vær med til at skabe en sikker og grønnere fremtid

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Ekstra hjælp

Arbejdstid:

Forefaldende arbejde

Arbejdssted:

Onshore

Yderligere oplysninger fås hos:

Hjemmeside:

http://www.esvagt.com

Kontoradresse:

Dokvej 4 6700 Esbjerg