ESVAGT A/S

Kok

OM AT ARBEJDE SOM KOK HOS ESVAGT

Dit hovedansvar som kok på skibene er at sammensætte og tilberede alt mad om bord samt at sørge for bestilling af proviant til en besætning på 8-18 personer. Herudover skal du, om bord, også deltage i øvelser i førstehjælp, brand og redning. For at kunne deltage i øvelserne vil du i forbindelse med din start i ESVAGT få kurser i FRB-sejlads, førstehjælp og adfærdssikkerhed.

Det er dit ansvar at sikre, at den ugentlige menuplan indeholder sund, varieret og ernæringsmæssigt korrekt mad, der samtidig er tilpasset årstiden og de forskellige religiøse og kulturelle baggrunde, der kan være ombord. Vi har også en forventning til, at du kan bage det brød, der er behov for til måltiderne. Hygiejne samt håndtering og opbevaring af råvarer skal være i fuld overensstemmelse med gældende regler, og der skal løbende laves fødevarekontrol.

Maden ombord er vigtig, så du skal som person være kreativ i din madlavning og formå at lave varieret mad til besætningen. Du skal ligeledes være opdateret på ny viden om kost og fødevarehygiejne. Derudover skal du være ansvarsbevidst og IT minded, da der er en del administrativt arbejde, du ligeledes skal kunne håndtere.

DER ER KRAV TIL FØLGENDE:

  • Bevis som skibskok eller Svendebrev som kok+Bevis for grundlæggende søsikkerhed
  • Gyldigt sundhedsbevis for søfarende samt pas
  • Ren drugtest (Nul-tolerance ift. euforiserende stoffer og alkohol ombord)
  • Du skal kunne fremvise en straffeattest, som ikke er mere end 3 måneder gammel

VI FORVENTER DERUDOVER, AT DU HAR:

  • Evner til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • Evner til at lave sund og varieret kost
  • Mulighed for at sejle 4 ugers udmønstringer (2 mand deler en stilling)

FØLGENDE KAN OGSÅ HAVE RELEVANS:

  • Uddannelse i Brandbekæmpelse

VI TILBYDER:

  • En arbejdsplads med gode engagerede kolleger og en flad organisationsstruktur
  • Oplæring i henhold til ESVAGTs uddannelsesbog
  • 4 ugers udmønstring efterfulgt af 4 ugers fri
  • Motionsudstyr, internet og eget kammer

ANSØGNING:

Hvis dette kunne være jobbet for dig, modtager vi gerne din ansøgning via linket til højre. Vi har løbende ledige stillinger, og samtaler afholdes derfor løbende.

Hvis du bliver udvalgt til samtale, vil du blive bedt om at udfylde en online personprofilanalyse.

KORT OM ESVAGT:

ESVAGT leverer sikkerhed og support til søs. Vores vigtigste opgaver er rednings- og oliespildsberedskab i og omkring olie/gas felterne samt services for offshore vindmølleparker.

ESVAGT’s specialiserede skibe og mandskab er en afgørende del af sikkerheden til søs.

Medarbejderne har sat deres egne ord på ESVAGTs DNA. Det er blevet til ‘ESVAGT Standard’.

‘ESVAGT Standard’ beskriver hvad der får kunderne til at vælge ESVAGT samt hvad der karakteriserer medarbejdere, der bærer ESVAGTs logo på deres arbejdstøj. Det er kerneværdier, som alle sætter en ære i at efterleve – og som gør ESVAGT unik.

Vores kunder tager ’ESVAGT Standard’ for givet – men det gør vi ikke.

ESVAGT STANDARD:

Sikkerhed

Gør det altid sikkert – ellers stop!

Kvalitet

Høj kvalitet – hver gang

Miljø

Vi tager os af i dag – og gør i morgen bedre

Håndværkskab og dedikation

Vores styrke er engagerede søfolk med solid håndværksmæssig kunne – et skib er ikke bedre end dets besætning

Konstant forbedring og fornyelse

Vi er konstant konstruktivt kritiske – der er altid noget, vi kan gøre bedre

Kunden i fokus og fleksibilitet

Vi leverer altid, hvad kunden forventer – og gerne mere til

 

Du kan læse mere om ESVAGT på www.esvagt.com

Del på:

Region:

  • Intet fast arbejdssted

Arbejdssted:

Uopfordret

Yderligere oplysninger fås hos:

Christina Hald-Andersen

Telefon: +45 78730774

Hjemmeside:

http://www.esvagt.com

Kontoradresse:

Dokvej 4 6700 Esbjerg