ESVAGT A/S

1. Mester

OM AT ARBEJDE SOM 1. MESTER HOS ESVAGT

Ønsker du en hverdag med tekniske udfordringer, stærkt sammenhold og mulighed for personlig udvikling? Så er du måske den næste 1. mester hos ESVAGT.

Du bliver en central del af maskinbesætningen, som typisk består af en dansk maskinchef, en 1. mester og en 2. mester eller juniormester. I tæt samarbejde har I ansvaret for driften i maskinen samt ansvaret for at vedligeholdelse af kraner, davids, FRB’er på dækket og evt. også gangveje og DP-systemer.

FRB’er og gangveje er en vigtig del af vores forretning, så det daglige vedligehold af disse vil være en stor del af jobbet.

SÅDAN FÅR DU SUCCES I JOBBET

For at få succes i jobbet som 1. mester i ESVAGT skal du kunne håndtere en omskiftelig hverdag, hvor der er en blanding af rutinemæssigt vedligehold, fejlfinding, reparation og øvelser.

Du vil derudover indgå i en fast maskinbesætning, så det er vigtigt, at du er samarbejdsvillig, da I på den måde kan løfte opgaver i fællesskab.

ESVAGT’s kerneforretning er at sælge sikkerhed til søs, og derfor er det et ufravigeligt krav, at du har et sikkert mindset og udfører jobbet efter ESVAGT’s standarder.

VI FORVENTER, AT DU HAR:

  • Gyldig bevis som Skibsmaskinmester af 1. grad. eller Chief.
  • Gyldigt sundhedsbevis og pas.
  • Gyldige STCW beviser (brandbekæmpelse, brandleder, MOB og grundlæggende søsikkerhed).
  • God erfaring med fejlsøgning, reparation og løbende vedligehold.
  • Lyst til at arbejde med sikkerhed, brand og redning som en del af dit job. 
  • Evner til, at kommunikere klart og tydeligt på dansk og engelsk.
  • Et mål om at blive Chief på sigt. 

VI TILBYDER TIL GENGÆLD:

  • En varieret hverdag med forskelligartede opgaver og ansvar.
  • Fast dansk besætning og skib.
  • En hverdag med høj fokus på sikkerhed for alle ombord.
  • Veldrevne skibe med en høj vedligeholdelsesstandard og den nyeste teknik.
  • Mulighed for personlighed udvikling.

Din stilling vil være 2-mand-deler, så du har fire uger ude ombord efterfulgt af en hjemmeperiode på fire uger.

Ombord vil du få dit eget kammer, mens der er mulighed for at holde formen ved lige i vores motionsrum med frivægte, fitnessracks- og løbebånd. Hvis du i din fritid foretrækker at slappe af, er der PlayStation, TV, brætspil samt internet fra STARLINK.

Er du klar til en karriere til søs med ESVAGT? Send din ansøgning i dag.

Vi har pt. gang i en rokade af vores eksisterende maskinbesætning til de kommende nybygninger - i den forbindelse behandles ansøgningerne løbende og i takt med at stillingerne bliver ledig. 

Så skulle du ikke lige høre fra os med det samme, så er det fordi, at du ligger i den ansøger pulje, som vi løbende udvælger fra ift de ledige stillinger. Finder vi et match mellem dig og stillingen, så vil du blive kontaktet.  

KORT OM ESVAGT:

ESVAGT leverer sikkerhed og support til søs. Vores vigtigste opgaver er rednings- og oliespildsberedskab i og omkring olie/gas felterne samt services for offshore vindmølleparker.

ESVAGT’s specialiserede skibe og mandskab er en afgørende del af sikkerheden til søs.

Medarbejderne har sat deres egne ord på ESVAGTs DNA. Det er blevet til ‘ESVAGT Standard’.

‘ESVAGT Standard’ beskriver hvad der får kunderne til at vælge ESVAGT samt hvad der karakteriserer medarbejdere, der bærer ESVAGTs logo på deres arbejdstøj. Det er kerneværdier, som alle sætter en ære i at efterleve – og som gør ESVAGT unik.

Vores kunder tager ’ESVAGT Standard’ for givet – men det gør vi ikke.

ESVAGT STANDARD:

Sikkerhed

Gør det altid sikkert – ellers stop!

Kvalitet

Høj kvalitet – hver gang

Miljø

Vi tager os af i dag – og gør i morgen bedre

Håndværkskab og dedikation

Vores styrke er engagerede søfolk med solid håndværksmæssig kunne – et skib er ikke bedre end dets besætning

Konstant forbedring og fornyelse

Vi er konstant konstruktivt kritiske – der er altid noget, vi kan gøre bedre

Kunden i fokus og fleksibilitet

Vi leverer altid, hvad kunden forventer – og gerne mere til

Du kan læse mere om ESVAGT på www.esvagt.com

 

Del på:

Region:

  • Intet fast arbejdssted

Arbejdssted:

Uopfordret

Yderligere oplysninger fås hos:

Tina Halkjær Nielsen

Telefon: +45 78 730 766

Hjemmeside:

http://www.esvagt.com

Kontoradresse: