ESVAGT A/S

1. mester

Drømmer du om at være en nøgleperson i en innovativ og international virksomhed, hvor både sikkerhed, udvikling og sammenhold er i fokus?
Hos ESVAGT tilbyder vi dig en central rolle som 1. mester, hvor du får ansvar, indflydelse og muligheder for både faglig og personlig udvikling – til søs og i din karriere.

Hos ESVAGT er vi kendt for vores stærke fællesskab, høje sikkerhedsstandarder og dedikation til at levere branchens bedste løsninger. Vi investerer i vores medarbejdere gennem løbende uddannelse, sociale arrangementer og moderne faciliteter – både til lands og vands.

Som 1. mester bliver du en nøglespiller i maskinbesætningen, hvor du – i tæt samarbejde med maskinchef, 2. mester eller juniormester – har ansvar for den daglige drift og vedligeholdelse. Vi lægger vægt på videndeling, og plads til både nye idéer og personlig sparring.

I ESVAGT får du mulighed for at udvikle dig gennem specialkurser, certificeringer og muligheden for et bredt ansvarsområde, da der hverken er elektriker eller motormand i maskinen – kun 3 danske maskinmestre. Vejen til forfremmelse er åben for dig, der viser initiativ og engagement – og selvfølgelig har rette kompetencer.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med konkurrencedygtig løn iht. overenskomst med MMF, familievenlig 4/4 rotation og sundhedsordning. Du bliver en del af et hold, hvor trivsel, åben dialog og humor går hånd i hånd med professionalisme. Og et rederi, som er godt på vej ind i den grønne omstilling med bæredygtige løsninger og ny teknologi.

Vil du være med til at sætte kursen for sikkerhed til søs og gøre en forskel hver eneste dag? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning – og høre mere om, hvordan du kan skabe værdi for ESVAGT og dit team.

 

VI LEDER EFTER EN PROFIL SOM HAR:

  • Gyldigt bevis som Skibsmaskinmester af 1. grad. eller Chief.
  • Gyldigt sundhedsbevis, pas og STCW beviser.
  • Bred erfaring med fejlsøgning, reparation og løbende vedligehold.
  • Lyst til at arbejde med sikkerhed og udføre øvelser som en del af dit job. 
  • Evner til at kommunikere klart og tydeligt på dansk og engelsk.
  • Et sikkert mindset.  ESVAGTs kerneforretning er at sælge sikkerhed til søs, og derfor er det vigtigt,' at du kan udføre jobbet forsvarligt og iht. ESVAGT’s standarder.
  • Nysgerrighed, samarbejdsvillighed og er teamorienteret.
  • Et mål om at blive Chief på sigt. 

 

ANSÆTTER VI DIG, SÅ KAN DU SE FREM TIL:

  • En varieret hverdag med ansvar og en bred vifte af opgaver.
  • At have et fast skib, med fast rotation og dansk maskinbesætning.
  • En hverdag med høj fokus på sikkerhed og trivsel for alle ombord.
  • Veldrevne skibe med høj vedligeholdelsesstandard, de reservedele som der er behov for ombord og en teknisk afdeling i land, som står klar til at yde support på dansk.
  • En vifte af forskellige karriereveje og spændende tekniske skibe, som åbner sig for dig i takt med, at du kommer ind i rederiet og viser dit værd.   
  • At komme hjem til tiden efter 4 uger ombord, så du og familien har mulighed for at planlægge livet hjemme.
  • Eget kammer med TV, motionsrum med frivægte, fitnessracks- og løbebånd. Sociale aktiviteter ombord som fælles grillhygge, PlayStation dyst, brætspil. Og så har vi selvfølgelig også internet fra STARLINK, så kontakten hjem kan opretholdes.

 

Vi har pt. gang i en rokade af vores eksisterende maskinbesætning til de kommende nybygninger - i den forbindelse behandles ansøgningerne løbende og i takt med at stillingerne bliver ledige. Du indkaldes til stillinger som matcher dit CV og kompetencer – det er med andre ord det som afgør, hvilket skib vi tager dig i betragtning til.

Så skulle du ikke lige høre fra os med det samme, så er det fordi, at du ligger i den ansøgerpulje, som vi løbende udvælger fra ift de ledige stillinger. Finder vi et match mellem dig og stillingen, så vil du blive kontaktet.  

 

Del på:

Region:

  • Intet fast arbejdssted

Arbejdssted:

Offshore

Yderligere oplysninger fås hos:

Tina Halkjær Nielsen (HR)

Telefon: +45 78730766

Hjemmeside:

http://www.esvagt.com

Kontoradresse:

Dokvej 4 6700 Esbjerg